Nytårsdag

Evangeliet til Nytårsdag, Lukasevangeliet kapitel 2, vers 21

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

 

Prædiken Nytårsdag

 

Der er nok en og anden, der har lavet sig et nytårsforsæt og måske holder det endnu. Jeg så, at en i år havde valgt nytårsforsæt, som han for en gangs skyld var sikker på, han nok skulle holde: i år ville han spise mere, ryge mere og drikke lidt mere, og til gengæld motionere lidt mindre! Hvis manden har det godt med sit liv, og ikke ødelægger noget for andre, er det vel også i orden. Men nytårsforsæt kommer som regel af, at man er træt at noget i sit liv, ked af noget, har brug for en ny begyndelse. Det er nytåret en naturlig anledning til. Bladet i bogen sig vender. Alle siderne i årets bog er blanke. Vi skal selv være med til at fylde dem ud. Bogen hedder ?Et års muligheder?, første kapitel hedder Nytårsdag. Lige nu skriver vi på i dag! Men det er ikke kun et nyt år, en ny dag, der kan være brug for, men også et nyt sind.

 

Jeg læste om en mand, der havde det samme nytårsforsæt hvert år: det var at hæve sig lidt op over de små ting. Vi kender vel alle til, at små og forholdsvis trivielle ting kan vokse sig store og fylde for meget. Men velsignes man pludseligt med stor glæde eller rammes man af sorg, er det som om, at tingene finder deres rette størrelsesforhold: store ting bliver større, små ting bliver mindre. Man opdager, hvor meget det betyder at være i live, at have hinanden, at være nogenlunde rask og have noget at stå op til. Medens det ikke betyder så meget, om bilen fik en bule eller at man gik en hel dag med en grim plet på trøjen eller man kom for sent til en aftale. Den eftertanke, der som regel følger med ved et årsskifte, kunne man bruge på at grunde over størrelsesforholdene i sit liv. Som manden med det faste nytårsforsæt prøve at hæve sig lidt over de små ting og øve sig i at have blik for tingenes rette størrelsesforhold.

 

Her ved begyndelsen på et nyt år, kunne vi lade os inspirere af et ordsprog, der siger, at det nye ikke kommer til den, der sidder, men til den, der rejser. Ud over at rejse ud i den mangfoldige verden, vi lever i og opleve nyt, kan vi også rejse ind i os selv, ind i vort livssyn, ind i vort sind, ind i vor tro og måske finde nyt der, ind i Kristus.

 

Nytårsdag hører vi ganske kort og enkelt, hvordan Jesus på den ottende dag efter fødslen, (det er i dag) bliver omskåret ? efter sit folks tradition, og får navnet Jesus, som englen havde sagt. Han var søn af Gud, men også søn af sin tid/søn af sit folk. Guds historie og verdens historie løber sammen i ham.

Vi kan og skal som kristne ikke skille tingene ad i vores liv, det er det Herrens år 2011 efter Kristi fødsel, vi har taget fat på, himmel og jord mødes i tiden er evangeliets budskab, og derfor skal himmel og jord også mødes i vort liv. Budskabet her i huset er at tingene må høre sammen for at give et helt og fuldt liv, der skal være plads til både himmel og jord i det liv, vi lever, de tanker vi tænker, den tro, vi har. 

Måske kan det lære os at se tingene i deres rette størrelsesforhold og lære os tålmodighed, ikke blive modløse og give op på halvvejen.

 

Her i julen havde vi vores små fætre på besøg. Den yngste er otte år. Juleaftensdag syntes hans forældre, at han kunne trænge til at komme lidt væk fra fjernsynet og ud i den herlige sne på en kælketur. Det syntes drengen ikke. Da kampen med at få ham i tøjet var til ende, sad han surmulende på kælken, som blev trukket ud af indkørslen og over i skoven. Her fik han en susende tur ned ad en bakke, hvad der teoretisk set kunne have været sjovt, men han fik noget sne og is hvirvlet i øjnene og hovedet, det var koldt og modbydeligt, og her lidt over kl. 12 middag den 24. december erklærede han med tydelig stemme, så han var sikker på at forældrene hørte det, at det her var den værste juleaften i hele hans liv, og at han i øvrigt ikke overhovedet ville kunne smile resten af dagen! Tag den, forældre! Da han 10-11 timer senere kom i seng efter en skøn juleaften med masser af gaver, var han et stort smil og havde haft en skøn aften. Det man ser midt på dagen, gælder ikke altid hele dagen. Det kan være svært, når man er 8 år og er tvunget til at lege i sneen, men det kan jo også være svært når man er 50 eller 80 og står i noget, som gør ondt eller er svært. Men det man ser lige i øjeblikket er ikke nødvendigvis hele billedet.

 

Skulle man udvide sit nytårsforsæt med at se stort på de små ting, kunne man gøre det ved at sætte sig for at finde noget at sige Gud tak for hver dag. Rejse ind i den dag, der er til ende og finde noget godt i den. Den svenske biskop Martin  Lønnebo har sagt sådan her: ?Takken giver lindring til det sorgfulde øje, glans til det trætte og blødhed til det bitre. Det forbedrer synsevnen, så du kan se det gode, som livet giver dig.? Et nytårsforsæt kunne være hver aften at gå dagen igennem for at finde noget at sige tak for. Måske husker I fra året der gik, den drukneulykke i Norge, som kostede fire unge danskere livet. Jeg læste et juleinterview med en mor til en af de unge, og hun brugte Lønnebos råd om at finde noget at takke for. Hun siger: ?Selv om jeg som udgangspunkt ikke synes, at der er noget som helst at sige tak for, hjælper Lønnebos ord mig til at vende mit blik, så jeg fylder mig med det, jeg kan takke for. I flere situationer har jeg fået øje på Guds godhed i min smerte.? Denne mor købte efter ulykken en Kristus-ikon og stillede op sammen med et lys, og har siden hver dag tændt lys ved ikonen. Hun ville have en daglig stund med bøn ved ikonen og lyset og bruger denne bøn: Jesus Kristus, du døde og stod op til nyt liv. Du gav dig selv, for at jeg skulle leve. Vend også i dag mine øjne mod dig, at din kærlighed kan forme mit liv?. Sådan bad hun, og oplevede en følelse af at være sat til side, hvor hun umiddelbart ønskede at det skulle handle om hende og hendes dybe smerte. Men jo mere hun fordybede sig i bønnen, desto mere flyttede hendes fokus fra smerten, og det blev til en stor lettelse. Hun følte sig mødt af Guds omsorg; smerten er der og vil altid være der, men den får en anden karakter, siger hun. Den faste morgenbøn har været med til at forme hendes blik på det liv hun skal leve med sit tab og store sorg. /Alt stort større, alt småt mindre.

Navnet Jesus, som englen sagde, Jesus skulle have, betyder Gud frelser. Der er også en frelse i at få lov til at se op fra sig selv og sit liv, sin smerte, sine problemer og blive mødt og formet af Guds kærlige omsorg. Jeg ved ikke, om man kan lære altid at smile senere på dagen, men det er ikke nødvendigvis udelukket fra morgnen af.

...

Nytårsaften springer mange ind i det nye år, stiller sig op på en stol og ved rådhusklokkernes første klemt, springer man ind i det nye år og ønsker hinanden godt nytår. At springe ind i fremtiden, ud i livet, er smukt og har med stor tro og tillid at gøre. Ind i den fremtid, som vi ikke ved, hvad vil bringe. /Ind i den fremtid, som nogle ser frem til med spændt forventning, som det unge menneske, jeg kender, der den 5. januar rejser til New Zealand et halvt år, eller som nogle ser frem til med tung beklemthed, fordi det bliver dage og nætter, hvor man skal savne en man elsker forfærdelig meget, eller den fremtid, hvor nogle ser for sig de slæbende skridt på arbejde eller i skole mandag morgen efter juleferien, humøret kun holdt oppe af at der er udsalg, når man får fri og ny løn gået ind på kontoen. Det er så fint, hvis man tør springe ud i det ... i forventning, smerte, glæde, i en grundlæggende tillid til, at man er i Guds hånd og vil få at mærke, hvordan frelserens kærlighed vil forme en og lette ens hjerter. Det nye kommer ikke til den, der sidder, men til den, der rejser! God rejse ind i 2011, må Gud forme vore liv. Amen.