Juleaften 2010

Juleevangeliet, Lukas 2, 1-14

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

       Ære være Gud i det højeste og på jorden!

      Fred til mennesker med Guds velbehag!

 

 

Juleaftens prædiken

Det er vist den hvideste jul i mands minde! I går havde vi herligt besøg på fuglebrættet, en dådyrhun med sin kalv. Hun kunne lægge hovedet på skrå og få tungen helt ind i fuglehuset og slikke korn/frø op, og æblerne på jorden var guf. De var sultne og her var mad. Fuglene kan have tænkt, at maden var forbeholdt dem, men dådyrene spiste frejdigt af den alligevel.

Jeg tror, at mange har tænkt, at Jesusbarnet også var/er forbeholdt dem ... hans eget folk, de særligt religiøse, de mest fromme. Men vi har lige hørt, hvad englen sagde: det var en glæde for hele folket. Her er noget til alle, ikke kun nogle særligt udvalgte.

...

Da børnene i Krarup var til juleafslutning for vuggestue, børnehave- og friskole i Krarup kirke, kom de mindste i deres flyverdragter som en flok små rummænd med nissehuer myldrende op af kirkebakken i sneen. For den mindste gik trappetrinet ind til kirken næsten op midt på maven, hun faldt ind over det og græd. Den voksne, der var med hende, bøjede sig ned og tog hende op til sig, endda med et barn på den anden arm også. Man kunne måske bare have rejst pigen op igen, men hun trængte til lige at komme op, helt tæt ind og blive trøstet. Det hjalp!

 

Hvor tit mon ikke Jomfru Maria har taget den lille Jesus op til sig og trøstet ham, når han var ked af det. I de mange afbildninger af Maria med barnet, f.eks på de græske og russiske ikoner, ser man ofte Jesus smyge sig tæt ind til Maria (vise ikon) Han, der fødtes ud af Guds kærlighed, blev trøstet og omfavnet i en menneskefavn. Gud så i sin himmel, at menneskene trængte til en nærhed, når vi falder og slår os på livet, en trøst, en glæde større end selv den, vi kan give hinanden. Derfor kom Han til os som et lille barn, der favnes af sin mors kærlighed. For i kærlighed får man noget af den anden og giver noget af sig selv, tættere kan vi ikke komme på hinanden. /Det går jo ikke, at vi står som de to snemænd, der aldrig fik hinanden, for som hun sagde: han er kold! Gud ville den nærhed, der varmer, når kulde griber os om hjertet. Han så, at Han måtte bøje sig ned og give noget af sig selv, for at det kunne ske. Julens budskab, er at vi skal tage imod, hvad Gud giver, lade det vandre, tø frosne hjerter op.

 

Jeg så på en hjemmeside forslag til, hvad man kunne skrive i en jule-sms til en, man holder af,... fx:

- hvis du julenat vågner ved, at en tyk mand er ved at stoppe dig ned i en sæk, skal du ikke blive bange. Det er fordi, jeg har skrevet til julemanden og sagt, at alt jeg ønsker mig til jul, er dig! Prøv lige og send den! Pas på den ikke også går til svigermor!

 

Der er to situationer, hvor vi særligt søger nærheden spontant: Når vi er glade og når vi er kede af det. Får man en god julegave, fx den røremaskine som jeg allerede har fået, eller elsker man nogen højt eller vinder man i Lotto, kan man falde hinanden om halsen. I glæden, vi deler, er der ingen afstand, intet der står i vejen. Og sorgerne vi deler, bringer os hinanden nær, ene magter vi dem ikke. Jo tungere en begravelse er, desto flere knus gives der!/ Vi trøster og glæder hinanden med nærhed. // Som Gud gør det i juleevangeliet, bøjer sig ned og giver os noget af sig selv i Jesus. Noget at holde os til, større end os selv og vort liv, større end vore glæder og sorger. Maria tog Jesus i favn, Gud håber, at vi billedlig talt gør det samme, for i den nærhed bor håb, fred, trøst og glæde.

Jeg talte med en kvinde, der havde været gift næsten 70 år med sin mand: - hver aften, når vi går til ro, ligger vi to gamle og holder hinanden i hånden, fortalte hun. Samme nænsomme nærvær i livet rækker Gud os, da Han bliver menneske; jeg vil være hos jer altid, som en af jer, tage jer ved hånden, rejse jer og tage jer op, når I falder, både i livet og i døden.

...

Når man går ud en stjerneklar aften, kan man se tusinder af stjerner i verdensrummet. Jeg ved godt, at hver stjerne er en sol, ligesom vor egen, bare længere væk. Men jeg kan godt lide at gå og forestille mig, som en engang har lært mig, at de små lysende prikker på himlen er kommet, fordi engle har prikket hul på himlen med nipsenåle, så lyset fra Guds himmel kan skinne ned til os. Lys oppe fra hvor Gud bor, hvor Jesus kommer fra, hvor de kære, vi har mistet, glade holder jul i Himmelby. Jeg ved godt, at stjerner er sole ude i verdensrummet, men jeg tror, at Gud og Guds himmel findes bag alting, og at det lys, vi oplever, når vi kommer hinanden ganske nær, er et genskin af Guds væsen, som var det lys gennem små huller i himlen prikket med nipsenåle af engle.

Men måske vi mærker, at der er lige så uoverstigelig langt op til glæden, som for pigen i flyverdragt op over trappen til Krarup kirke. Men hun blev løftet op af kærlige hænder, da hun faldt, og kom med ind, hvor glæden var. Himlens kærlighed vil også vide at løfte os ind i glæden og komme Gud nær./ Da konfirmanderne i efteråret skulle skrive bønner, skrev en en skøn bøn: Kære Gud, tak for mit liv, tak for alt, hvad du har gjort for mit liv. Du er sød! Noget tyder på, at det er lykkedes Jesus at gøre Gud nærværende, som en kærlig (og sød) far, vi tør komme nær. (Og noget tyder på, at de unge mennesker ser det, der hedder Rytteriet i fjernsynet, hvor de altid er så søde!)

...

Lyset i Betlehem julenat var nu ikke kun fra et nipsenålshul, hele himlen stod på vid gab og gav os en frelser. Måske skulle man af bar glæde skrive en jule-sms mere: Hvis du julenat vågner ved at en engel prikker til dit hjerte med en nipsenål og synger om en stor glæde ind i dit øre, skal du ikke blive bange. Det er fordi, at alt, hvad Gud ønsker sig til jul, er os.

Hele folket, også alle svigermødrene, i Hans glædes favn. Amen